Aalborg Stift er blot et af de syv stifter, der lider under den uundgåelige skæbne, hvor det er mere sandsynligt at sende sin kollega på pension end at få besøg af en nyudklækket teolog. Og i de ydre kanter af Danmark får man ikke kloen i nyuddannede præster. De bliver i byerne.
Af Thea Modigh og Caroline Wichmann Dons
Rækkerne er fyldt med gæster. Selvom de fleste ved, at de meget snart skal til at være stille, summer rummet af stemmer. Klangfuldt klaverspil sætter en stopper for summerriet, og dørene slås op. Alle vender sig mod indgangen, og ind træder dagens hovedpersoner.
Aalborg Stift er ligesom alle andre stifter i Danmark. Folkekirken benyttes flittigt til konfirmationer, gudstjenester, dåb og begravelser. Forskellen på stiftet i Aalborg og andre vilkårlige stifter, er, at man her ikke kan være særlig sikker på, at man kan afholde en kirkelig ceremoni, når man ønsker det. Manglen på præster er blevet så markant, at man i stiftet må aflyse, udskyde eller affinde sig med en pensioneret vikar på livets mærkedage.
Ingen præster vil synge salmer i Nordjylland
Aalborg er landets fjerdestørste stift, og er det sted i Danmark med næstflest medlemmer af Folkekirken. Alligevel er det et af de stifter i landet, hvor der kæmpes mest for at få rekrutteret præster til sognene. Det ses i kampen mod de høje genopslagsprocenter til ubesatte præstestillinger i stiftet.
Af de 212 præstestillinger i Aalborg Stift er der 20-24 ledige. Det er ifølge formanden for Præsteforeningen, Pernille Bagge, ikke noget øjebliksbillede: “De her ledige stillinger er nogle, der har stået ledige i 3 til 4 år,” siger hun.
Pernille Bagge ser situationen som ganske alvorlig.
“Der er store dele af landet, som mangler præster,” fortæller hun. “Den primære årsag er demografi. For mange ældre er gået af som pensionister, og at for få unge kommer ind.”
Ifølge en rapport fra januar 2023 fra Folkekirkens Uddannelse- og Videnscenter, FUV, bosætter 8,7 procent af alle teologer sig i region Nordjylland, som er den region med færrest teologer. Pernille Bagge mener, at det skyldes uddannelsernes placering.
“Det er stifterne i Aarhus, København og Helsingør, der ikke har store problemer. De andre syv stifter oplever det her som et alvorligt problem. Der er bare heller ikke præstestillinger nok til alle i de tre byer. Nogen skal jo ud,” siger Pernille Bagge.
Derfor har Præsteforeningen været ved kirkeministeren med et forslag om, at når de studerende på Pastoralseminarierne skal sendes i praktik, så skal det være fokuseret på at sende dem til de 7 stifter, hvor der mangler præster.
Håbet er, at det skal åbne de studerendes øjne for præstevirket uden for Aarhus og København.
Et præsteland i forfald
En prognose fra FUV fra 2022 viser, at der i 2029 ikke længere vil være balance i præstestanden. Her vil antallet af præster, der går af, overstige antallet af nye præster der kommer ind. Herefter vil der være en markant nedgang.
Kirkeordfører for Socialdemokratiet, Kim Aas, er bevidst om problemet: “Vi tager det meget alvorligt, fordi det er en udfordring, som har været kendt længe.”
Det er ifølge ham slet ikke noget, der har været nok fokus på. Og han bekræfter, at der skal findes nogle holdbare løsninger. Men det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden.
“Vi kommer ikke uden om, at der er for mange præster, der skal til at nyde deres otium, og for få, der overtager deres poster. Løsningen tager tid, og der er flere elementer, vi er nødt til at kigge på,” understreger Kim Aas.
En skrumpet teologi-tilslutning
De seneste år har tilslutningen på teologistudiet være faldende, hvilket ifølge Pernille Bagger er årsagen til ubalancen mellem pensionerede præster og de nyudklækkede.
Ulla Bidstrup er uddannelsesleder hos FUV og bekræfter, at teologi er en uddannelse, med manglende søgning. Det er essentielt for problemet, da en teologisk kandidatgrad er påkrævet, for at blive optaget på Pastoralseminariet.
Desuden er frafaldet på bacheloren også højt. Ulla Bidstrup mener, at det kan skyldes teologistudiets lave adgangskvotient.
“Der er ikke så høj adgangskvotient på teologiuddannelsen, fordi der ikke er nok, der søger den. Derfor er der måske nogle, der ikke er helt så dedikeret til uddannelsen, som hvis man talte om en uddannelse, hvor snittet er højere,” forklarer hun.
Ifølge en rapport af Præsteforeningen fra 2023 har der været et fald på studerende på teologi på knap 18% fra 2010 til 2021.
Samme konklusion fremlægges i FUV’s rapport fra 2023, hvori det understreges, at der er et behov for at arbejde med rekrutteringen til teologi, hvis præstestanden skal vedligeholdes.
Både Pernille Bagge og Kim Aas bekræfter, at teologiuddannelserne blandt andet skal gøres mere attraktive.
“Biskopperne skal på banen, besøge fakulteterne og gøre deres stifter attraktive for de studerende,” mener Pernille Bagge. Kim Aas mener, at vi ikke har været gode nok til at fortælle om mulighederne, der ligger i teologiudddannelsen. “Der er ikke nok vejledning i, hvad det vil sige at blive præst,” understreger han.
Aftjene præstepligt i landsognene?
August Hansen er nyuddannet præst fra Pastoralseminariet i december, og er ansat i Markus Kirken i hjertet af Aarhus. Han bekræfter, at præstemanglen er forårsaget af mange ting.
“En ting er, at vi skal have flere studerende ind på teologi. Så skal vi have flere til at gennemføre og flere ud i præstevirket. Sidst skal vi have flere folk, der skal have lyst til at flytte ud på landet,” forklarer August Hansen.
Han bekræfter, at det er en god ide, hvis praktikken på Pastoralseminariet bliver rykket ud i landsognene:
“Jeg tror, det ville hjælpe på opfattelsen af det med at komme ud i landsognene. Der er en uheldig tendens til at omtale det som ‘værnepligt’, når man skal ud fra byen. Det synes jeg er uheldigt.”, siger August Hansen.
Kim Aas fra Socialdemokratiet mener også, at praktik i landsognene kan være et håndtag, man kan være nødt til at bruge, hvis nøglen til løsningen ikke kan findes andetsteds. “Hvis vi kan gøre det til en mere naturlig del af uddannelsen, bliver det ikke set på som tvang. Men det er jo altid overgangen, der er svær”, siger Aas.
Og overgangen særligt fra by til land kan være svær, bekræfter August Hansen. Han fortæller, at det har stor betydning for flere af hans medattesterede, hvor de geografisk ender. Og de fleste vil gerne blive i byerne.
“Der er mange potentielle præster, som vælger ikke at blive præster, fordi de ikke kan få jobs i byerne,” fortæller August Hansen og fortsætter: “Så vælger de at droppe det, fordi de ikke gider ud på landet. Der er en diskurs om, at det er træls at skulle være præst på landet.”
Vi er børn af vores tid
I følge August Hansen ligger der en sjov paradoksalitet i præstemanglen.
“Vi er alle sammen børn af vores tid,” siger han. “Tiden er præget af både sikkerhed og usikkerhed. Man er usikker på, hvad det vil føre med sig at flytte længere ud, fordi man er glad for den sikkerhed, man har”, understreger August Hansen.
Kirkeministeren skal i starten af juni mødes med biskopperne. Pernille Bagge ved, at ministeren har sagt, at han tager forslaget om decentral praktik med til biskopperne. “Vi skal kigge på fødekæden på universiteterne og gøre teologi mere attraktivt. Samt sikre, at alle gennemfører og får lyst til at være præster,” mener Bagge.
August Hansen er enig i, at der er en hel masse praktiske problemer. Men han er skeptisk, om teologi kan gøres mere attraktivt, end det allerede er.
“Jeg tror simpelthen ikke, at vi kan gøre det mere attraktivt for unge mennesker, end den allerede er. Ikke uden at gøre vold på fagligheden,” fastslår han.
For ham handler det mere om tidsånden. “Det bliver ikke løst, før der sker en ændring i tidsånden og i den diskurs, vi har omkring, hvad det er at være præst. Så kommer der politik, budgettering og uddannelse efter,” siger August Hansen.
